Forbrugets fest: Så meget forventes danskernes forbrug at stige i julen 

Snaps, and og juletræer. December kræver mange køb, og danskerne forventer nu at bruge flere penge på hjerternes fest end i de seneste fem år. Det viser en nyligt udkommet undersøgelse. 

Af Addie de Lamotte og Viktor Gaïni 

Hver enkelt dansker forventer at bruge sammenlagt 5870 kroner i december. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Nordea. Det betyder, at befolkningens generelle forbrug sandsynligvis bliver næsten 300 kroner dyrere end sidste år. Det er også det højst forventede forbrugsbeløb siden 2019. 

“Inflationen har medført, at priserne ligger højt, og hvis vi skal have samme mængde varer som i 2023, så skal der også lægges flere penge. Priserne er altså steget, uden inflationen har fulgt med”, fortæller Ida-Marie Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea. 

Væsentlig stigning i fødevarepriser  

På trods af en stagnerende inflation er fødevarepriserne på traditionel julemad, ifølge Ida-Marie Moesby, steget med 8,1 procent det seneste år. 

Prisstigninger som disse har medført, at 14 procent af undersøgelsens respondenter svarede, at de vil spare på udgifter til mad i julen. 

De højere priser medfører også, at flere regner med, at genbrug bliver en større del af dette års julegavekøb. Hver fjerde forventer at købe genbrugte varer, og næsten halvdelen i alderen 18-29 vil inkludere genbrug eller second-handindkøb i årets julegaveræs. 

Det stigende forbrug i december medfører derfor for mange en prøve i at balancere de traditionelle julekutymer med et strammere budget. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *