Næsten hver anden i aldersgruppen 18-29 forventer at købe genbrugte julegaver, hvilket er væsentligt flere end de ældre dele af aldersspektret. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov for Nordea. Flere eksperter kalder det blandt andet et udtryk for en mere bæredygtig generation. 25-årige Emma Bundgaard er et eksempel på denne tendens.

Snaps, and og juletræer. December kræver mange køb, og danskerne forventer nu at bruge flere penge på hjerternes fest end i de seneste fem år. Det viser en nyligt udkommet undersøgelse. 

Af Addie de Lamotte og Viktor Gaïni 

Hver enkelt dansker forventer at bruge sammenlagt 5870 kroner i december. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Nordea. Det betyder, at befolkningens generelle forbrug sandsynligvis bliver næsten 300 kroner dyrere end sidste år. Det er også det højst forventede forbrugsbeløb siden 2019. 

“Inflationen har medført, at priserne ligger højt, og hvis vi skal have samme mængde varer som i 2023, så skal der også lægges flere penge. Priserne er altså steget, uden inflationen har fulgt med”, fortæller Ida-Marie Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea. 

Væsentlig stigning i fødevarepriser  

På trods af en stagnerende inflation er fødevarepriserne på traditionel julemad, ifølge Ida-Marie Moesby, steget med 8,1 procent det seneste år. 

Prisstigninger som disse har medført, at 14 procent af undersøgelsens respondenter svarede, at de vil spare på udgifter til mad i julen. 

De højere priser medfører også, at flere regner med, at genbrug bliver en større del af dette års julegavekøb. Hver fjerde forventer at købe genbrugte varer, og næsten halvdelen i alderen 18-29 vil inkludere genbrug eller second-handindkøb i årets julegaveræs. 

Det stigende forbrug i december medfører derfor for mange en prøve i at balancere de traditionelle julekutymer med et strammere budget. 

Julen er ikke bare hjerternes fest. Det er også en højtid, der forstærker en omfattende forbrugskultur. Danskerne forventer at forbruge endnu mere i årets julemåned sammenlignet med de sidste fem år. Det viser en ny undersøgelse af YouGov for Nordea. Det er en tendens, som sætter kraftige aftryk på klimaet. En udvikling flere eksperter kalder stigende. 

Foreningen FLOR’s bæredygtige julemarked er en modtendens til julens overforbrug. Foto: Addie de Lamotte

Af Viktor Gaïni og Addie de Lamotte 

Danskerne har et af verdens højeste forbrugsbaserede klimaaftryk. Det er et fænomen, som forstærkes tydeligt i december måned.  

“Vi har i Danmark et af verdens højeste klimaftryk, og det er klart, at vores stigende forbrug i december blot manifesterer det fænomen”, fortæller Charlotte Louise Jensen. 

Hun er seniorkonsulent ved den grønne tænketank CONCITO, hvor hun beskæftiger sig med klimavenlig forbrugsadfærd. I et nyligt publiceret indlæg på CONCITO’s hjemmeside gennemgår hun de produkter, der påvirker klimaet mest ved vores juleforbrug, herunder mad, gaver og gavepapir. 

Forurening under juletræet  

Især gaveræset og julemaden sætter store aftryk på vores klima. Vi forventer konkret at bruge 3.864 kroner på julegaver, hvoraf størstedelen af det budget går til klimaforurenende varer som legetøj, elektronik og tøj. 

Charlotte Louise Jensens forklaring af december som en måned i forbrugets tegn er en beskrivelse forbrugerøkonom i Nordea, Ida Marie Moesby kan genkende. 

“December er den måned, hvor vores forbrug topper, og det bliver derfor også et udtryk for en forstærkning af en forbrugskultur, som jo eksisterer hele året rundt”, fortæller Ida Marie Moesby. 

Samtidig med at det også er en tid med et tydeligt negativt klimaaftryk. Et klimaaftryk der de senere år blot har været stigende. 

“Vi har over de sidste par år set et ressourcetræk, som har været stigende, og det medfører jo desværre også en stigning i klimaudledninger”, siger Charlotte Louise Jensen. 

En mere bæredygtig modtendens blandt unge 

“Hvis alle levede, som vi gør i Danmark, skulle vi bruge fire jordkloder. Overforbruget er blevet så stor en vaneting, at man bare forbruger og forbruger uden rigtig at vide, hvad det er, man gør”. 

Det fortæller 23-årige Julie Møller Kamper. Hun er en del af FLOR-bevægelsen, en bæredygtighedsfokuseret ungdomsbevægelse, som udspringer af Danmarks Naturfredningsforening. Som modsvar på forbrugskulturen i december arrangerer bevægelsen blandt andet bæredygtige julemarkeder med klima i fokus. 

Netop genbrug er også en skillelinje mellem de forskellige aldersgrupper. For hvor hver fjerde dansker regner med, at genbrug er en del årets julegaveindkøb, ser det dog anderledes ud for de unge. I aldersgruppen 18-29 år forventer næsten hver anden at købe genbrugsgaver. 

Det er et fænomen, Ida Marie Moesby tydeligt genkender: 

“Det er klart mest de unge, der fokuserer på genbrug. Det er en generel tendens, at de er mest fokuseret på klima og bæredygtighed”, siger hun. 

Den tendens er den 25-årige højskolelærer Emma Bundgaard også et eksempel på. Hun har i flere år haft et fokus på at forbruge så lidt som muligt, og disse principper gælder også juleaften. Hun giver udelukkende hjemmelavede eller genbrugsgaver til andre, men hun vil også kun modtage gaver på samme vis. 

“Jeg har sagt til min familie, at de enten ikke skal give mig gaver, ellers skal de give mig genbrugsgaver eller tid sammen”, fortæller hun. 

Emma Bundgaard lever devisen om at forbruge så lidt som muligt. Foto: Viktor Gaïni

Forbrugsfestens politiske løsning 

Forbrugsstigningerne deler ikke kun vandene mellem de forskellige aldersgrupper. Også på et politisk plan er der vidt forskellige holdninger, når det kommer til forbrug og bæredygtighed 

“Jeg synes, det er vigtigere, at vi har ren luft og rent drikkevand, snarere end at vi kan få en flæskesteg på bordet til jul. Vi er på en brændende platform i forhold til klimaforandringerne, og vi skal gøre alt hvad vi kan for at bremse dem”, fortæller Sarah Abildskov, forperson i Rød Grøn Ungdom. 

Det er et synspunkt Ezekiel Rohde, klima- og miljøordfører hos Liberal Alliances Ungdom, forholder sig skeptisk til. 

“Det er ganske sundt, at folk generelt overvejer, hvad de forbruger, men jeg synes ikke, man skal gå og skamme sig over at købe julegaver eller lave en flæskesteg til jul”, fortæller han. 

På trods af deres politiske modsætninger enes de dog om problematikkens løsning. For dem begge handler det om, at ansvaret lægges hos forureneren snarere forbrugeren. 

“Vi har grundlæggende et usundt forhold til forbrug i Danmark, men det er ikke et ansvar, som udelukkende kan tilskrives den enkelte. Vi skal i højere grad fokusere på systemiske forandringer, der virkelig kan ændre ved noget”, understreger Sarah Abildskov, en holdning som også deles i Liberal Alliances Ungdom.