Aarhus Kommunes popularitet er dalende i byens nordlige egne. Flere beboere i Gellerupparken, som risikerer at få jævnet deres hjem med jorden, oplever et svigt fra kommunens side. Et svigt der udmønter sig i oplevelsen af ikke at blive inddraget i beslutninger af livsforandrende karakter. Og som allerede har vendt om på tilværelsen for flere af områdets beboere. 

Af Viktor Gaïni 

“For mig er Aarhus en by, som er ved at lave et overgreb på det sted jeg bor. Jeg har ingen glæde ved at tage til Aarhus længere”.  

Sådan beskriver Helle Hansen måden hvorpå hendes forhold til Aarhus Kommune har ændret sig over de sidste par år. Helle Hansen er formand for Afdelingsbestyrelsen for Gellerupparken, og repræsenterer de mennesker, hvis fremtid afhænger af den nyligt begyndte retssag ved EU-domstolen i Bruxelles.  

Domstolen vil tage stilling til hvorvidt Aarhus Kommune, på baggrund af den såkaldte “ghettolov”, forbryder sig med EU-konventioner. Her er hovedanken, at loven blandt andet beslutter hvilke udsatte boligblokke, der skal nedrives alt efter mængden af ikke-vestlige borgere i området.

“Vi er overhovedet ikke blevet hørt” 

I en af de nedrivningstruede blokke bor Ezzeddine Azzam, som for 22 år siden flyttede ind i en bygning med 46 beboede lejligheder. I dag er de fire tilbage i det nu indhegnede boligkompleks. 

“Vi er overhovedet ikke blevet hørt. Det er dem, der har bestemt alt, hvad der skal gøres,” fortæller han med en tydelig harmfuld stemme, mens han ser ud på den faldefærdige og tomme boligblok, der har været hans hjem i mere end to årtier. Men som han nu muligvis tvinges ud af. 

Frustrationen blandt områdets borgere retter sig i høj grad mod Aarhus Kommune, men også mod Brabrand Boligforening der i samarbejde med kommunen, udfærdigede helhedsplanen for Gellerup i 2021. Planen indebærer hvilke konkrete blokke, der skal nedrives, en plan som de berørte beboere allerede samme år nedstemte.  

Af hensyn til Brabrand Boligforenings økonomi, så dets repræsentantskab dog bort fra denne nedstemning, og vedtog i 2023 endeligt planen. 

Keld Albrechtsen, boligforeningens formand og fortaler for den vedtagne helhedsplan, har dog ingen kvaler om planens gennemførelse trods den tydelige modstand: 

“Jeg har overhovedet ikke haft nogen etiske kvaler over repræsentantskabets beslutning. Det var den bedste plan, og alternativet kunne kun være blevet værre,” fortæller han. 

Tilbage i boligblokken sidder Ezzeddine Azzam i en fremtid omgærdet af uvished. Jurister fra Aarhus Kommune vurderer, at tilværelsen som beboer i det omhegnede hjem kan have lange udsigter. I det længste perspektiv må Ezzeddine Azzam og hans familie vente til en eventuel højesteretsafgørelse på den anden side af 2030, før deres fremtid er afgjort.